Baggrund

Min baggrund

Født 1952
Jeg er født ind i den spirituelle verden og kunne allerede som barn se ind bag mennesker. Uden helt selv at vide det, aflæste jeg dem og kunne mærke, hvordan de havde det.
De seneste 25 år har jeg uddannet mig til og arbejdet med terapi, spiritualitet og psykologi. Siden 2004 på fuld tid.
Jeg har læst psykologi i fem år på henholdsvis Århus Universitet og Danmarks Lærerhøjskole – nuværende Danmarks Pædagogiske Universitet – og er uddannet folkeskolelærer. Alle mine ansættelser har haft det til fælles, at jeg har arbejdet med mennesker, der havde større behov for forståelse, hjælp og indsats end de fleste.

Det hele menneske

Hele mit arbejdsliv har handlet om at udvide antallet af instrumenter og udvikle de redskaber, der kan bistå mig i forståelsen af det HELE MENNESKE: Psykologisk og spirituelt, kropsligt og mentalt.
Jeg har arbejdet meget med at udvikle pædagogiske metoder til at styrke menneskers ressourcer. Jeg har udarbejdet spørgeguide om de 7 intelligenser og brugt læringsstile som værktøj, bl.a. om sammenhængen mellem de to hjernehalvdele.
Det er vigtigt for mig at samle metoder og opfattelser under et, netop fordi vi er hele mennesker: Bruge Monos-energien – selv om vi lever i en dualistisk verden.
læs mere

På arbejdsmarkedet

Jeg har været ansat som folkeskolelærer, revalideringskonsulent, projektkoordinator og pædagogisk konsulent. Desuden arbejdet som specialundervisningslærer og flygtninge-indvandrerlærer.

I forskellige jobs i det offentlige har jeg gennem 20 år vejledt mennesker med fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder og hjulpet dem frem til afklaring af bl.a. deres arbejdsmæssige potentialer.

Nye redskaber

Siden 1988 har jeg taget kontinuerlige kurser i bevidsthedstræning og personlighedsudvikling. Mine clairvoyante evner er udviklet hos bl.a. Jens Kristian Frederiksen og siden 2004 ved kurser hos Jacob Nørkov Friis, Holisticum.
Jeg har desuden uddannet mig via kurser i pædagogisk kinesiologi, healing, meditation, psykoterapi og TFT – tankefelt-terapi.
1990 begyndte jeg arbejdet som clairvoyant vejleder og har bred erfaring i at hjælpe mennesker til større indsigt og forståelse. Det har bl.a. været på områder som:

– Problemer i parforholdet

– Skilsmisser

– Børneopdragelse og andre familiemæssige problemer

– Psykisk arbejdsmiljø

– Frustrationer på arbejdet og jobskifte

– At finde kærligheden med en ny partner

– At ændre fastlåste mønstre

– At finde talentkerner og skabermasse i mennesket.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Læs mere

Denne hjemmeside bruger cookies til indsamling af statistik for, hvordan hjemmesiden bruges. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk